Efter uge 10

Så rundede jeg uge 10 i mit forløb hos Trust Fitness. Det har været 10 uger med op og nedture, frustrationer og glæde. Det har gået meget op og ned, og har ikke rigtig fundet min rytme endnu – den ene uge virker det ene og den næste uge noget andet!!

Jeg har i denne uge fået en ny træningsplan for at se om det evt. kan sætte lidt gang i vægttabet. Planen består af mange supersæt, som sætter større krav til min udenholdenhed og får pulsen banket højere op. Så jeg glæder mig til at få hele træningsplanen kørt godt ind samt at blive fortrolig med de nye øvelser.

Ligeledes har jeg fået en ny kostplan, som indeholder det såkaldte Carb Cycling, som i bund og grund går ud på, at tilpasse sit indtag af kulhydrater alt efter hvordan ens træningsdag ser ud. Altså de dage hvor der trænes hårdt, som f.eks. bendage indtages mere kulhydrat, og de dage hvor der evt. trænes overkrop sænkes mængden af kulhydrater og på hviledagene er det skåret helt væk, da kroppen ikke skal bruge energien. Så jeg er spændt på at se hvordan kroppen reagerer på det.

Efter uge 10 sagde vægten -1,1 kg, hvilket jo er super fedt. Men er nu stadig lidt nervøs for, at det går ligesom de sidste par uger, hvor jeg stort set har taget det hele på igen ugen efter. Frustrerende altså!! Vil bare gerne ned i vægt og fedt% så jeg kan starte på at få bygget muskler på.

Men jeg er tålmodig og kæmper videre!!

God torsdag derude.

Jeg vil ikke være normal!!

Hvad vil det sige at være normal? I dagens Danmark er det faktisk statistisk normalt at blive skilt (næsten 50%), at være overvægtig (40%), at have gæld samt at gøre hvad andre gør – også selvom man faktisk ikke selv har lyst. Vi følger strømmen, da vi er meget opmærksomme på hvad andre tænker om os.

Jeg har lige læst, at hver 5. danskers gode intentioner om en ny livsstil eller vægttab falder til jorden allerede inden for den første uge i det nye år. Og dette skyldes primært, at hverdagen på dette tidspunkt er trådt i kraft, hvilket sætter krav til vores tid og overskud.

I 2017 var de 2 mest populære nytårsfortsætter: ”at tabe mig” (29%) samt at dyrke mere motion (27%).

Det kan være svært at give sig 100% hen til at følge en særlig kostplan for vægttab eller muskelopbygning, da det kræver at man tør at være unormal. At følge en kostplan kræver, at man tager sin mad med sig rundt for at kunne spise den rette mængde mad på bestemte tidspunkter, og det kan være en stor overvindelse for mange mennesker. Det får os til at føle os anderledes end andre, og nogle mennesker vil måske grine af det. Man kan ligeledes ikke deltage på samme niveau i sociale arrangementer med venner, familie eller kollegaer, da hverken øl, kage eller junkfood er en del af kostplanen.

Jeg er kendt som hende ”sundhedsfreaken” på mit job, da jeg har alt min egen mad med i en køletaske og spiser ikke kage eller fælles morgenmad om fredagen (og tro mig – der er meget kage!!) Men jeg har et mål, som jeg VIL nå, og det skal ikke sættes over styr fordi mine kollegaer synes, at det er underligt eller ikke kan sætte sig ind i min måde at leve på. Heldigvis har jeg faktisk kun fået mange skulderklap og ros for min dedikation og stålvilje, hvilket jo giver endnu mere motivation.

Hvem har ikke oplevet at kalde nogen for ”stræber” i skolen fordi de brugte mere tid på lektier end vi andre gjorde?? Men hvorfor?? De havde jo bare et større mål med deres studie end vi andre måske havde – og stor respekt herfra, for at gå efter målet fremfor at lade sig lokke/overtale af andre til at bruge weekenden på fester fremfor at læse. Det samme gør sig gældende i fitness verdenen – jeg vil meget hellere stå fredag og lørdag aften i fitnesscentret og nørde teknik end jeg vil i byen. Og det er der intet i vejen med – tvært imod!! Dette viser blot ægte dedikation for at nå sit mål. Tag ære i at skille dig ud fra mængden.

 

 

 

Efter uge 9

Så gik uge 9. En uge som har været med blandede følelser, da jeg både har nydt julen og nytåret og tilladt mig selv at nyde lidt ekstra mad og slappe lidt af med træningen, men samtidig haft dårlig samvittighed….!! Det skal jeg lige arbejde lidt med!!

Vægten sagde +800g efter uge 9, men ikke 800g som jeg havde taget på som følge af usundt mad, men som muskler. Fedtprocenten var faldet og muskelmassen steget. Det er som sådan godt nok, men forsøger at målrette min mad og træning efter vægttab, og det er ikke ligefrem det der sker.  Så nu vil Anders fra Trust Fitness lave et nyt træningsprogram samt ændre i min kostplan så jeg forhåbentlig ser en ændring på vægten snart. Så det glæder jeg mig til at få.

Status er nu kun 1,8 tabte kilo, men det ændrer sig forhåbentlig snart. Men derimod er min fedtprocent faldet med 2 % og muskelmassen er steget med 1 kg.

Efter uge 8

Så rundede jeg uge 8 og lige knap 2 måneder på min kost – og træningsplan fra Trust Fitness. Det vil sige at 1/3 af tiden allerede er gået. Der er sket mange ting undervejs – både ups and downs, men motivationen er fortsat høj. Jeg har både tabt mig meget, meget lidt og taget på i løbet af disse 8 uger.

Den seneste uge har jeg dog tabt mig 300 g på trods af julemad og slik/kager, så det er jeg rigtig godt tilfreds med. Jeg har også gjort en del for ikke at tage på i julen, herunder at vedligeholde min træning alle dage, holde kostplanen og kun spise ekstra juleaften og til julefrokoster. Der er blevet guffet slik, men slet ikke i så store mængder som jeg ellers kunne have gjort.

Status er – 2,6 kg. Det er 1,4 kg under mit mål, men så må jeg give den ekstra gas de næste uger. Efter uge 10 får jeg en ny træningsplan så forhåbentlig kan sætte lidt mere fut i vægttabet.

Så alt i alt en godkendt december måned indtil videre – nu mangler vi lige årets sidste dag inden hverdagen for alvor starter igen med fuld fokus på målet.

Efter 7. uge

Så gik uge 7 også. Havde håbet på et godt spring nedad på vægten, men der fik jeg en lang næse.  Vægten sagde +600 g, hvilket i første omgang gjorde mig super frustreret, men kunne så se på tallene, at min fedt procent var faldet med over 1 procent samt at min muskelmasse var steget med 900 g. Så det går jo faktisk den rette vej – jeg taber fedt og har taget muskler på, så derfor stiger vægten, da muskler vejer mere end fedt.

Jeg troede faktisk at jeg skulle ligge i et moderat kalorieoverskud for at opbygge muskler, men da min træning er opbygget efter bodybuilding principper, er min krop i chok da den ikke er vant til at træne sådan her, og derfor er det faktisk muligt både at tabe fedt og opbygge muskler i kalorieunderskud. Det er dog ikke en ønskværdig metode over længere tid!

Jeg er super spændt på at se hvad vægten siger på fredag her efter jul, og om jeg har formået at tabe mig på trods af julemad og slik. Jeg holder fortsat min kostplan her henover juledagene og giver den gas til træning. Jeg håber på at kunne have tabt mig, men samtidig skal jeg nok også bare være glad for hvis vægten ikke har flyttet sig.

Risalamande

Vil I også ligesom mig gerne spare lidt på kalorierne her i julen, hvor alt hvad vi spiser stort set er fyldt med fedt og sukker!!?? For mig er risalamanden ikke alfa omega, men man spiser det jo bare alligevel for det skal man jo når det er jul. Så hvorfor ikke spise en sundere version??

Jeg har blandt andet lavet nogle virkelig lækre dadelkugler uden hverken smør eller sukker. I kan se opskriften i et tidligere indlæg.

I dag har jeg lavet en portion risalamande, som skal spises i morgen. Denne version er lavet på hytteost og vanilje yoghurt, og smager faktisk rigtig godt.

Du skal bruge:

Hytteost

Vanilje yoghurt

Vaniljesukker

Sødemiddel

Mandler

Bland 3 spsk. hytteost og 4 spsk. vanilje yoghurt sammen. Tilføj 1/2 tsk vaniljesukker og et sprøjt sødemiddel. Hak derefter en lille håndfuld mandler og bland i.

Velbekomme og rigtig glædelig jul🎅🏻

 

Efter 6. uge

Så gik den 6. uge også – det har været en uge, som for mig har været spændende, da jeg har fået lavet om i min cardio og har været spændt på hvordan kroppen har taget imod det. Humøret og energien har været høj så der har ikke været noget at klage over – min ekstra cardio har givet 700-800 forbrændte kalorier pr. træning, hvilket jo er positivt. Dog var vægten ikke så positiv – 300 tabte g!! Havde nu håbet på mere, men det er fremgang i forhold til de tidligere uger – det skal jeg huske!! Jeg giver lige kroppen den næste uge med også for at se om der kommer en reaktion. Status er 2,9 tabte kg på 6 uger – det er lige knap 500 g om ugen, hvilket er mit mål.

Jeg er over de sidste par dage blevet snot forkølet og har tilbragt hele dagen i dag på sofaen – øv! Kroppen er helt drænet for energi, næsen er stoppet, ansigtet klør og mine smagsløg er ikke eksisterende!! HADER at være forkølet!! Så nu vil jeg passe på mig selv og min krop, og forhåbentlig komme den her forkølelse til livs inden længe!!

God weekend derude!!

December måned

Hvordan kommer man igennem december måned uden at tage alt for mange kilo på??

Jeg har tit undret mig lidt over, at lige så snart vi rammer december måned så går folk fuldstændig amok i slik og kager?? Så er det lige pludselig i orden at spise slik/kage hver dag, og slikskålen kan bare stå fremme hele tiden….?? Selvfølgelig er der en vis hygge over december måned – ingen tvivl om det, og vi er selv en børnefamilie her, hvor der selvfølgelig også skal åbnes chokoladejulekalender, men jeg lader ikke bare min søn spise ubegrænset af hverken slik eller kage hver dag bare fordi det er december. Jeg vil ikke spise anderledes bare fordi det er december – ofte er alle de her “hyggestunder” overflødige og spild af en masse kalorier. “Jamen det er jo december – så må vi godt” …..øhh hvorfor???

Herhjemme spiser vi fuldstændig almindeligt mad, og laver ganske almindelige madpakker, som vi ville gøre i hvilken som helst anden måned på året. Der vil selvfølgelig være en del julefrokoster m.v. her i december, og det skal der selvfølgelig være plads til, men hvorfor skal alting overgøres sådan, og hvorfor skal man spise dobbelt så meget som man plejer??

Vi skal selvfølgelig også hygge os til jul og nyde juleaften med god mad og hygge samt et par julefrokoster, men efter min mening kan man sagtens nyde julen og julemaden uden at skulle proppe sig i unaturlige mængder mad. Man kan sagtens spise både flæskesteg, sovs, kartofler, risalamande og juleslik uden at tage en masse kilo på.

Jeg er selv på diæt – også her i julen, og jeg har en klar forventning til mig selv og til hvordan jeg vil overholde min kostplan, og forhåbentlig ikke tage på her i julen.

  • Jeg vil holde min kostplan hver dag, også de dage hvor der er julefrokost eller andet. Holdes kostplanen hele dagen indtil julefrokosten afholdes, så vil det kun være det ene måltid der udskiftes og mit blodsukker vil på den måde være stabilt, og behovet for at overspise minimeres.
  • Træningen skal holdes i hele måneden, og gerne intens træning som skaber en højere efterforbrænding, som vil minimere skaderne af indtaget af juleguf og julemad.
  • Juleaften skal nydes med god mad, men samtidig vil jeg stadig have fokus på at spise langsomt, nyde maden samt have fokus på portionsstørrelse.
  • Ingen skal sidde med dårlig samvittighed til jul. Nyd de dage, hvor der er julefrokost, juleaften m.v., men spis normalt de andre dage.
  • Et sted hvor man kan spare en masse kalorier er på alkoholen – det er nogle meget dyre kalorier, da man ikke får alverden for dem – udover tømmermænd!!

Det var lige nogle december-tanker fra mig.

Dejlig søndag aften til jer alle sammen.

 

 

5 uger efter

Så gik den 5. uge også. Igen kun med sølle 200 g tabt. Øv!! Det har ellers været en god uge, hvor både træningen og kosten har fungeret godt, hvilket gør det endnu mere frustrerende når der bare ikke rigtig sker noget!! Har taget mig selv i at tænke: “er det nu det hele værd”, “skal jeg bare droppe det”?? Det er virkelig hårdt at have så meget fokus på kostplan og træning, og så samtidig føle at der ikke kommer noget som helst ud af det….!!

Men jo – det er det hele værd!! Måske har jeg kun tabt 200 g i hver af de sidste 2 uger, men jeg lærer noget om mig selv og min krop hver eneste dag, og det skal jeg også huske at tage med!!

Jeg har nu i samarbejde med Anders fra Trust Fitness ændret lidt på mit cardio i forbindelse med min træning. Jeg skal nu  lave noget mere hiit cardio, som jeg gjorde for første gang i dag efter min ryg/triceps træning. Det udløste også lige 771 forbrændte kalorier. Så nu glæder jeg mig til at se om det giver et større vægttab denne uge.

Til gengæld tog jeg mine første 3 tricep dips på stativ uden hjælpemidler!! Optur!!

Dejlig fredag til jer alle.

 

Æggehvider

I min nye kostplan er der en del retter hvori der skal bruges æggehvider. Det kan f.eks. være til havregrød, omeletter, scrambled eggs m.v.

Æggehvider er bare rent protein uden noget fedt, og når man er på diæt så er der mange kalorier at spare ved at bruge æggehvider, og ikke hele ægget. Men æggeblommen har såmænd også mange gode næringsstoffer, så man skal ikke være bange for at spise æggeblommen også.

Det kan dog blive en ret dyr affære at skulle købe almindelige æg i supermarkedet for at sortere æggeblommen fra og kun bruge hviden – og ikke mindst spild af god mad!!

Derfor har jeg har Googlet mig igennem alverdens webshops, hvor der kan købes æggehvider på flaske/dunk. Der findes en masse steder hvor man kan købe store 5 liters dunke med en holdbarhed på 4-5 måneder – men det er jeg nu alligevel lidt skeptisk overfor, og så meget æggehvide får jeg vist heller ikke brugt.

Men så fandt jeg Bulk Powders, som sælger æggehvider på flasker af 500 g, hvilket passer perfekt til mig. Det er en mængde som jeg ved jeg vil få brugt indenfor en uges tid. Jeg vil hellere købe ind lidt oftere og så vide at det er friske råvarer jeg indtager end at have en dunk stående i 4 måneder, som jeg ikke helt kan gennemskue holdbarheden af. Jeg har købt 6 flasker af 500 g – altså 3 liter til 189 kr. hvilket er ret billigt. Æggehviderne behøver ikke at stå på køl ligesom æggene fra supermarkedet.

Så hvis I ligesom mig gerne vil have god kvalitets æggehvider til en fair pris og en overskuelig mængde så køb dem her.