Velkommen

Velkommen til min hjemmeside Kippfitness.dk. Her kan I læse om hvad jeg kan tilbyde, priser samt min tilgang til en livsstilsændring. Jeg vil løbende dele billeder og videoer til inspiration på Facebook/kippfitness og Instagram/@kippfitness.

Mine kostplaner er til dig der ønsker en ny og forbedret livsstil og som i denne proces ønsker at opnå et vægttab. Jeg ønsker at være den mest personlige vejleder ved at invitere dig ind i mit eget hjem under rolige og hyggelige omgivelser. Her er der ro til at have fokus på netop dig og dine ønsker. Her er ikke tale om upersonlige samtaler, som udelukkende foregår via mail. Vi vil sammen gennemgå dine mål, dine tanker og fremtidsdrømme, og jeg vil gøre mit bedste for at du kommer i mål.

For mig er det utroligt vigtigt at fortælle at mine kostplaner skal skabe grobunden for en livsstilsændring og ikke en stram diæt. For mig er det alfa og omega  at mine klienter får de værktøjer med sig som de skal bruge for at stå på egne ben og stadig opnå flotte resultater.

Ønsker man at tabe sig 10 kg i løbet af den næste uge fordi man snart skal på ferie – så er jeg ikke den person man skal gå til. Jeg er bestemt ikke tilhænger af stramme diæter, som man alligevel ikke kan holde, og som dræner en for både energi og motivation. Det er vigtigt for mig at lave kostplaner som man kan overholde i en presset hverdag, og som skaber de bedste betingelser for mine klienter.

Den bedste kostplan er den der bliver overholdt – selv små ændringer gør en kæmpe forskel.

 

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen